2. Indvejning

Mælken kommer til mejeriet og håndteres som det første gennem en indvejning. Indvejningens opgave er at foretage tests af mælken såsom syn, lugt og smag, antibiotikatest, celletal, totalkim og måle råmælkens sammensætning. Mælken indvejes og måles enten pr. volumen i liter, eller pr. vægt i kg.

Figur 2.1 Indvejning af mælk pr. volumen (Kilde: Tetra Pak, 2015)

Volumenmåling

Mælken måles pr. liter af en flowmåler (FT/FI). En flowmåler måler volumen i mælken, og måler derved også luft. For at undgår at have en forkert indvejning anvender men derfor en aflufter. Ser man på figur 2.1 er der følgende i en indvejning:

1. Aflufter
2. Centrifugalpumpe
3. Spaltefilter
4. Flowmåler

Mælken pumpes en ad en ekstern pumpe fra tankvognen, ind til aflufteren som ”suger” luften ud af mælken, mælken løber til centrifugalpumpen som pumper det videre igennem et spaltefilter og igennem flowmåleren som måler volumen af mælken i liter.
Formålet med spaltefilteret er at undgå evt. urenheder i mælken såsom sten/sand, hård fra koen og andre ting der måtte følge med fra landmanden.

Figur 2.2 og 2.3 Måling af tanken på vejebro og Måling af mælken via vejeceller i en tank (Kilde: Tetra Pak, 2015)

Vægtmåling

Mælken kan også vejes og kan gøres på to måder.
Figur 2.2 måler mælken på en vejebro. Det foregår således at tankvognen kører hen over vejecellerne og vejer tankvognen. Tanvognen vejes igen efter at den er tom. Differencen mellem tankvognen inden indvejning, og tankvognen efter indvejning udgør indvejet kg mælk.
Figur 2.3 måler mælken i en tank med vejeceller på fødderne. Vejecellen udsender et elektrisk signal der er proportional med tankens vægt. Signalet vil være stigende efter som der bliver indvejet mere mælk. Når alt mælken er indvejet noteres eller logges resultatet.  

Volumenmåling kontra vægtmåling 

Når man indvejer mælk skal man være opmærksom på hvilken densitetsenhed, volumen er udregnet efter på ens udstyr og hvilken enhed man indvejer med. Har man en tank der har opgivet en maks. kapacitet på 500.000 kg, men enheden er udregnet efter vand som har en densitet 1,000 og man indvejer mælk, som har densiteten 1,032, kan der ikke være 500.000 liter i tanken, men kun 484.496 liter. Udregningen kan ses i ligning 1.1 og ser således ud:

Vand:	500.000 kg	/	1,000 kg/L	=	500.000 liter maks. kapacitet
Mælk:	500.000 kg	/	1,032 kg/L	=	484.496 liter maks. kapacitet

Ligning 1.1 - Udregning af volumen ud fra densitet

Omvendt vil 500.000 kg mælk være 516.000 liter mælk. 

Køling af mælken

Indvejningen vil naturligt også have køling af mælken når den bliver indvejet. Lovkrav siger at mælken skal være under ≤ 6 °C. Dette sker gennem en pladevarmevæksler hvor temperaturen måles af en temperaturmåler (TI/TT). Pladevarmevæksleren vil blive beskrevet i et senere afsnit. 

Figur 2.4 - Arla Foods Kruså Mejeri set ude fra

Råmælkstanke

Figur 2.5 Arla Foods Kruså Mejeri set inde fra

Råmælkstank opbevares uden for mejeriet, og placeres typisk langs mejeriets væge. Dog kan man i få tilfælde se tanke være placeret på mejeriets tag. Se både figur 2.4 og 2.5 taget fra Arla Foods Kruså Mejeri. Her er mejeriets råmælkstanke være placeret på mejeriets tag. Det giver en god udnyttelse af mejeriets grund.
Råmælkstanke har en typisk kapacitet på omkring 100.000 liter til 500.000 liter, og defineres typisk silotanke. Findes de mindre er de ofte placeret inde i mejeriet. Tanke placeret uden for mejeriet er isoleret således at de har en konstruktion set ude fra af metal, isolation og så rustfrit stål. 

Opbygning af råmælkssiloer

Tankene skal have omrøring på, således at mælken ikke lagdeler sig. Det skal dog ske skånsomt, således at mælken risikere at blive iltet eller at fedtkuglerne bliver ødelagt, så mælken enten bliver tællet eller harsk. Tanke kan dog indeholde mere én omrøre, så ikke kun bunden af tanken bliver omrørt men også toppen. I figur 2.6 ses opbygningen af råmælkssiloer. 

Måleapparater

I bogen angives der forkortelser for måleapparater, så fx en trykmåler vil enten have forkortelsen PI, PT eller PTI.  Her under vil du kunne se de udtryk der anvendes om de forskellige måleapparater.

P = pressure = tryk
I = indicator = indikator
T = transmitter = transmitter
TI = transmitter indicator = transmitter indikator

En indikator er noget du kan indikere visuelt ved at står foran og aflæse resultatet. Et eksempel er når du måler temperaturen i din steg som du er i gang med at grille. Dit termometer indikere hvad stegens temperatur er.
En transmitter er noget der transmittere et signal fra en måleenhed til en ekstern enhed fx en computer eller mobil. Et andet eksempel kan være at du står op for at se hvor koldt det er uden for, men du går ikke ud og analysere hvor koldt det, men aflæser det på din måleenhedsskærm, der har modtaget et signal ude fra der fortæller hvor koldt det er.

Litteraturliste 

Tetra Pak: DAIRY PROCESSING HANDBOOK. 3. udg. Tetra Pak, 2015, CHAPTER 5 - COLLECTION AND RECEPTION OF MILK, Fig. 5.7 + 5.8 + 5.9